Nyt gebis, og en pibe!

Ja, det var hvad man kunne risikere at få i konfirmationsgave i gamle dage.  For et nyt tandsæt, og en pibe viste, at nu var man kommet ind i de voksnes rækker. De tre lidt bedre stillede konfirmander på billedet viser det på en anden måde. De har fået voksentøj, lommeur og cigaretter. Deres sorgløse barndom er forbi. De er nu voksne, og har derfor pligt til at administrere tid og gå i lange bukser. Men heldigvis også ret til at ryge cigaretter, og se seje ud. I al fald efter 1890’ernes målestok.   Pligter og rettigheder fulgtes ad i voksenlivet.
Om ikke så længe er der konfirmation her i vores kirker, og når jeg snakker med mine konfirmander, så kan jeg mærke hvor meget de glæder sig til den store dag! Snakken går om hvilket tøj de skal have på, hvordan det foregår i kirken, og selvfølgelig også hvilke gaver de ønsker sig.  Indimellem siges det lidt nedsættende om konfirmander, at de ”bare bliver konfirmeret for gavernes skyld”! Men det er værd at huske på, at gaver ikke bare er gaver. Gaver er en stor del af festen, fordi de skaber sociale bånd mellem den der giver, og den der modtager, og det er jo både smukt og godt.
I min tid (som jo ikke var i gamle dage :-) fik man en kassette-båndoptager, eller en ny cykel. I år får mine konfirmander sikkert også nogle af den slags mere personlige luksus-prægede gaver. Det er så bare nogle andre ting, såsom en bærbar computer, penge eller en større rejse. Og selv om disse gaver måske ikke så meget som tidligere markerer en overgang fra barn til voksen, så gør de det alligevel stadig. Jeg synes i al fald at det er stort, når ”børnene” for første gang uden forældre skal bevæge sig ud på en større rejse, og det må da også føles voksent, når konfirmanderne på en blå mandag i maj med deres egne penge i lommen kan gå ud, og flashe deres nye voksen-gaver med vennerne.
Nu ved jeg jo ikke hvad årets konfirmander får i gave af deres familie og venner, men det er næppe et gebis eller en pibe. Men én gave får de helt sikkert, nemlig Guds gave. Og ligesom gaver skaber bånd mellem mennesker, skaber den også bånd mellem konfirmanden og Gud. En gave der ikke kan byttes, slides op eller blive umoderne. Det er da den mest fantastiske gave af alle!

Tillykke til årets konfirmander!

Sognepræst Anna Jakobsen 

Konfirmander fra 1890’ernes København